Fuglereden

Fuglene synger. Det er en tidlig sommer morgen – klokken er syv. Natten er forbi, byen vågner. Rundt i byen høres biler der hostende sætter gang, folk der ivrigt knævrer og ringklokker fra cyklister der uansvarligt overhaler hinanden. Bilerne dytter. Travlheden har sat ind. Osen lægger sig over byen i takt med at bilerne bliver flere og flere. Rundt om hjørnet kommer Marlene susende på sin gule cykel og bremser op foran en trist, grå faldefærdig bygning. Her ligger Fuglereden.
”Hej Søren, hvor er jeg glad for at se dig”. Marlene rækker sin snart 2 årige søn til Lisbeth, som smilende tager imod. Søren og Lisbeth tager afsked med Marlene inden de træder ind på Påfuglen. Påfuglen er en af fire stuer på den gamle institution, der tidligere husede byens latinskole. Trods den lidt kedelige og triste fortid, er det lykkedes stedet at skabe et kreativt univers med utallige farver, billeder og spændende legefaciliteter. Midt i huset står en stor vandseng lavet som en fuglerede, fyldt med en masse puder formet som fugleæg. Her boltrer børnene sig, og samles til hyggelige stunder.
Klokken er 10.00. Alle børn og voksne skal på tur. Søren bliver ofte ked af det, når han skal have sit overtøj på, og pædagogen Eva forsøger at overtale ham til at komme med i garderoben. Til sidst bliver Eva sur, og tager fat i Søren, hvorefter hun ”putter” ham i tøjet under skrig og skrål. Lisbeth hjælper andre børn, men ser og hører, hvad der foregår. Hun går hen til Eva og Søren. ”Søren, nu skal du bare se?” Lisbeth trækker Sørens ynglings bamse op af rygsækken. ”Se Søren, se hvor glad Bamse er, han har nemlig glædet sig til at komme på tur med dig”. Søren kigger på Lisbeth og tårerne stilner. Lisbeth smiler og Søren tager hende i hånden. Sammen går de hen til bussen. Lisbeth vender tilbage til stuen. Eva er i gang med at pakke det sidste til turen og undgår Lisbeths blik. Lisbeth siger til Eva: ”Jeg kan godt se, at du er ked af det og har en dårlig dag”. Lisbeth lægger armen omkring Evas skulder. ”Kan vi tage snakken senere, nu skal vi have en god tur”. Eva nikker sammenbidt. De går sammen ud til bussen. Lisbeth råber: ”Nu skal vi i Regnskoven, unger”. ”Jubii”, råber børnene i kor. ”Hjulene på bussen drejer rundt rundt rundt…”.
Børnene er så småt ved at vågne. Efter en lang og oplevelsesrig tur i Regnskoven, var en ordentlig middagslur tiltrængt.
Døren går op. Marlene kommer forhastet ind. ”Undskyld, jeg ved godt, at vi har aftalt at jeg skulle hente ham klokken to, men tiden løb fra mig”. Søren løber glad sin mor i møde. Lisbeth går hen til Marlene og fortæller om episoden med Eva. Marlene sukker opgivende og pakker forbistret Sørens ting sammen. På vej ud af døren støder Marlene ind i Eva, og Sørens taske lander på gulvet. ”Gud, det må du undskylde!”. Eva rækker ned efter tasken, men Marlene kommer hende i forkøbet. Marlene ænser ikke Eva et blik. Hun går køligt hen til døren. Hun rækker ud efter håndtaget men tøver og vender sig. ”Hey, jeg skal lige snakke med dig”. Marlene sender Eva et bestemt blik. ”Jeg ku’ fandme godt lige tænke mig at vide, hvordan du kan kalde dig selv pædagog. Du skal sgu ikke lade dine private frustrationer gå ud over min søn. Jeg synes lige, at du skal overveje om du overhovedet passer til det her job". Marlene flår døren op og råber vredt: ”Jeg vil fandme ikke finde mig i sådan én som dig, du kan tror jeg klager til kommunen”. Marlene smækker døren med Søren siddende grædende på armen.
Lisbeth vender sig rundt og ser på Eva.
Eva går direkte ind til lederen Jeanette, som hun også ses med privat. Hun fortæller om det dårlige samarbejde med Lisbeth. Jeanette beder både Eva og Lisbeth komme til et møde på hendes kontor fra morgenstunden allerede næste dag.
Der er ved at være larm på stuerne. Alle børnene er efterhånden blevet afleveret af deres forældre, og både Eva og Lisbeth sidder på Jeanettes kontor. Stemningen er trykket. Jeanette beder Eva og Lisbeth fortælle hver deres version af episoderne fra dagen før. Jeanette nikker anerkendende til deres fortællinger.
En time senere træder Eva og Lisbeth atter ind på stuen. De sender hinanden et opmuntrende smil.
Jeanette ringer til Marlene. Hun beklager situationen med Søren, men gør det samtidig klart, at sammenstødet med Eva er uacceptabelt i Fuglereden. Marlene er ked af sin voldsomme handling. Hun vil sige undskyld til Eva næste gang de ses. Efter kort tid afsluttes samtalen. ”Vi ses i eftermiddag, Marlene”.

Det private, det personlige og det professionelle

I pædagogisk arbejde er det vigtigt at være bevidst om, hvilke dele af sig selv man bringer i spil for at handle hensigtsmæssigt i forhold til sig selv, brugere og kollegaer.

Det private:
Alle mennesker har brug for en privat kerne, som der skal værnes om. Det private omhandler det følelsesmæssige og de ikke altid bevidste behov. Det er her medarbejderens psyke, private behov og følelser beskyttes. Beskyttelsen har dog ikke kun til hensigt at beskytte medarbejderen men også brugeren. Det private skal ikke gøres til genstand for arbejdet, og omvendt skal arbejdet ikke gøres til genstand for det private.
En pædagogs handlinger, som er private, vil ofte forekomme uhensigtsmæssige og vil ofte ikke være fagligt begrundet.

Det personlige og det professionelle:
Både det personlige og det professionelle er vigtigt i alt pædagogisk arbejde. Hvor det personlige felt rummer handlinger baseret på intuition, indfølingsevne og selvindsigt, er det professionelle felt baseret på teoretisk viden og faglighed.
I det gode pædagogiske arbejde integreres det personlige og professionelle felt. Hvis det professionelle udelukkes bliver man distanceret overfor brugerne og sig selv, og hvis man kun er personlig mangler fagligheden.

Kilder:
Mørch, Susanne Idum: Individ, institution og samfund
Jappe, Erik: Håndbog for pædagogstuderende

En god relation (pædagog og barn)

En god relation er en relation som pædagogen skaber mellem sig selv og barnet. En pædagog skaber den relation ved at anerkende barnet som den er, være forstående overfor barnet, lytte til den, vise respekt, se barnet ligeværdigt som andre, vise glæde, varme og venlighed osv. Det er pædagogens opgave at skabe et selvstændigt individ ud fra barnet og det skabes også igennem en god relation.
Der skal skabes et godt forhold mellem begge parter og barnet skal kunne se op til pædagogen som den voksne hjælper. I form af skældud kan der i denne sammenhæng skabes mistillid mellem pædagog og barn, hvilket skal undgås for at skabe en god relation.

Skældud

Skæld ud er et verbalt overgreb. Skældud er mere end bare skæld ud, det genspejler også mistillid, irettesættelse, ironi eller at de voksne overser børnene og bruger skældsord som et magtmiddel for at understrege hvem der bestemmer. Der er ikke noget som skader læring mere end at man ofte bliver skældt ud, hvilket også virker negativt ind på selvværdsfølelsen og evnen til at opbygge positive relationer til andre. At blive skældt ud er ikke mindre skadeligt en fysisk vold, et barn føler at det skammer sig og føler sig mindreværdig i forhold til andre.

Kilde: Tom Ritchie: Relationer i teori og praksis – perspektiver på pædagogisk tænkning 2. udgave

Anderkendelse

Tager udgangspunkt i Berit Bae´s 4 anerkendelses dimensioner.

Anerkendelse er baseret på en ligeværd relation. Det er ikke en måde at kommunikere på, det er en måde at være til stede på.

De 4 anerkendelses dimensioner for en pædagogisk praksis:

Forståelse og indlevelse: at have empati og være aktiv lyttende uanset brugergruppe. Gældende såvel for den verbale som nonverbale kommunikation. Det er vigtigt at være opmærksom og til stede i øjeblikket hvor barnet f.eks. fortæller oplevelser. Hvis man gør det skaber man rum for barnet, hvor den kan udtrykke sine følelser, og komme i kontakt med egne oplevelser og tanker. = det styrker selvværdet hos barnet. Man skal kunne forstå den andens mening og intention. Det er også vigtigt at man tager en lyttende holdning, er åben, og kommer med korte empatiske udtryk - (f.eks. Gennem stemme, tonefald, blik m.m.).

Bekræftelse: bekræfte og spejle oplevelser så de bliver mærkbart tydelige for personen. Kommunikere forståelse tilbage (ikke ros, men åbenhed baseret på lytning – i ros ligger også en voksenvurdering, som bør udelades). Hvis man bekræfter barnet i de oplevelser og følelser det har og giver barnet rum til at komme i kontakt med sine egne oplevelser, får barnet en bedre forståelse af sig selv. Barnet åbner sig noget mere, da den voksne viser sin tillid og interesse til barnets oplevelser.

Afgrænsethed og refleksion: at selv kunne adskille det der foregår i én selv, fra det, som foregår hos andre. At kunne reflektere i forhold til egne følelser, oplevelser og reaktioner. Det at kunne skelne mellem forskellige oplevelsestilstande i sig selv. Det er også vigtigt at pædagogen afgrænser sig selv og giver rum til barnet og dets oplevelser. Selvrefleksivitet og selvafgrænsning er dialektiske, at de skaber forudsætninger for hinanden. Man skal evne dem for at møde andre med anerkendelse.

Åbenhed og opgivelse af kontrol: det er vigtigt at pædagogen er åben overfor barnet og ser barnet som en ligeværdig person med egne rettigheder. Det er vigtigt at pædagogen viser tillid og giver plads til barnet. -> at man skaber en subjekt – subjekt relation, som betyder at man ikke ser ned på barnet eller tager kontrol over barnet og dets oplevelser. At begge parter er ligeværdige. Man skal ikke gå ind og tage styringen eller vurdere ud fra barnets følelser og oplevelser.

Et hvert menneske har ret til at blive anerkendt! At møde andre mennesker med anerkendelse er en værdifuld væremåde, en etisk holdning, som er let at slutte sig til.

Om International Child Development Program

ICDP er et forebyggelsesprogram, der skal forhindre omsorgsvigt og misbrug af børn. Centralt for programmet er ønsket om at udvikle kommunikationen mellem barnet og dets omsorgspersoner, og at forløbet tager udgangspunkt i barnets kulturelt betingede ressourcer. Personerne omkring barnet skal bl.a. lære:

· At vise positive følelser og glæde for barnet
· At justere deres adfærd og følge barnets udspil/initiativ
· At samtale med barnet om de ting, som optager barnet
· At give ros og anerkendelse for det, som barnet mestrer
· At hjælpe barnet med at skærpe sin opmærksomhed
· At beskrive omverdenen rationelt og emotionelt, så den får mening for barnet
· At uddybe og forklare de fælles oplevelser.
· At hjælpe barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte positive grænser

http://www.servicestyrelsen.dk/wm140797#bm%20OmICDP

Dagtilbudsloven (uddrag)

§ 1. Formålet med denne lov er at:
1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,
2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker,
3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og
4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene 'sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

§ 7:
Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

§ 8:
Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Sociale kompetencer.
3) Sproglig udvikling.
4) Krop og bevægelse.
5) Naturen og naturfænomener.
6) Kulturelle udtryksformer og værdier.
Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.
Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32025#K1