I pædagogisk arbejde er det vigtigt at være bevidst om, hvilke dele af sig selv man bringer i spil for at handle hensigtsmæssigt i forhold til sig selv, brugere og kollegaer.
Det private:
Alle mennesker har brug for en privat kerne, som der skal værnes om. Det private omhandler det følelsesmæssige og de ikke altid bevidste behov. Det er her medarbejderens psyke, private behov og følelser beskyttes. Beskyttelsen har dog ikke kun til hensigt at beskytte medarbejderen men også brugeren. Det private skal ikke gøres til genstand for arbejdet, og omvendt skal arbejdet ikke gøres til genstand for det private.
En pædagogs handlinger, som er private, vil ofte forekomme uhensigtsmæssige og vil ofte ikke være fagligt begrundet.
Det personlige og det professionelle:
Både det personlige og det professionelle er vigtigt i alt pædagogisk arbejde. Hvor det personlige felt rummer handlinger baseret på intuition, indfølingsevne og selvindsigt, er det professionelle felt baseret på teoretisk viden og faglighed.
I det gode pædagogiske arbejde integreres det personlige og professionelle felt. Hvis det professionelle udelukkes bliver man distanceret overfor brugerne og sig selv, og hvis man kun er personlig mangler fagligheden.
Kilder:
Mørch, Susanne Idum: Individ, institution og samfund
Jappe, Erik: Håndbog for pædagogstuderende
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar