Fuglereden

Fuglene synger. Det er en tidlig sommer morgen – klokken er syv. Natten er forbi, byen vågner. Rundt i byen høres biler der hostende sætter gang, folk der ivrigt knævrer og ringklokker fra cyklister der uansvarligt overhaler hinanden. Bilerne dytter. Travlheden har sat ind. Osen lægger sig over byen i takt med at bilerne bliver flere og flere. Rundt om hjørnet kommer Marlene susende på sin gule cykel og bremser op foran en trist, grå faldefærdig bygning. Her ligger Fuglereden.
”Hej Søren, hvor er jeg glad for at se dig”. Marlene rækker sin snart 2 årige søn til Lisbeth, som smilende tager imod. Søren og Lisbeth tager afsked med Marlene inden de træder ind på Påfuglen. Påfuglen er en af fire stuer på den gamle institution, der tidligere husede byens latinskole. Trods den lidt kedelige og triste fortid, er det lykkedes stedet at skabe et kreativt univers med utallige farver, billeder og spændende legefaciliteter. Midt i huset står en stor vandseng lavet som en fuglerede, fyldt med en masse puder formet som fugleæg. Her boltrer børnene sig, og samles til hyggelige stunder.
Klokken er 10.00. Alle børn og voksne skal på tur. Søren bliver ofte ked af det, når han skal have sit overtøj på, og pædagogen Eva forsøger at overtale ham til at komme med i garderoben. Til sidst bliver Eva sur, og tager fat i Søren, hvorefter hun ”putter” ham i tøjet under skrig og skrål. Lisbeth hjælper andre børn, men ser og hører, hvad der foregår. Hun går hen til Eva og Søren. ”Søren, nu skal du bare se?” Lisbeth trækker Sørens ynglings bamse op af rygsækken. ”Se Søren, se hvor glad Bamse er, han har nemlig glædet sig til at komme på tur med dig”. Søren kigger på Lisbeth og tårerne stilner. Lisbeth smiler og Søren tager hende i hånden. Sammen går de hen til bussen. Lisbeth vender tilbage til stuen. Eva er i gang med at pakke det sidste til turen og undgår Lisbeths blik. Lisbeth siger til Eva: ”Jeg kan godt se, at du er ked af det og har en dårlig dag”. Lisbeth lægger armen omkring Evas skulder. ”Kan vi tage snakken senere, nu skal vi have en god tur”. Eva nikker sammenbidt. De går sammen ud til bussen. Lisbeth råber: ”Nu skal vi i Regnskoven, unger”. ”Jubii”, råber børnene i kor. ”Hjulene på bussen drejer rundt rundt rundt…”.
Børnene er så småt ved at vågne. Efter en lang og oplevelsesrig tur i Regnskoven, var en ordentlig middagslur tiltrængt.
Døren går op. Marlene kommer forhastet ind. ”Undskyld, jeg ved godt, at vi har aftalt at jeg skulle hente ham klokken to, men tiden løb fra mig”. Søren løber glad sin mor i møde. Lisbeth går hen til Marlene og fortæller om episoden med Eva. Marlene sukker opgivende og pakker forbistret Sørens ting sammen. På vej ud af døren støder Marlene ind i Eva, og Sørens taske lander på gulvet. ”Gud, det må du undskylde!”. Eva rækker ned efter tasken, men Marlene kommer hende i forkøbet. Marlene ænser ikke Eva et blik. Hun går køligt hen til døren. Hun rækker ud efter håndtaget men tøver og vender sig. ”Hey, jeg skal lige snakke med dig”. Marlene sender Eva et bestemt blik. ”Jeg ku’ fandme godt lige tænke mig at vide, hvordan du kan kalde dig selv pædagog. Du skal sgu ikke lade dine private frustrationer gå ud over min søn. Jeg synes lige, at du skal overveje om du overhovedet passer til det her job". Marlene flår døren op og råber vredt: ”Jeg vil fandme ikke finde mig i sådan én som dig, du kan tror jeg klager til kommunen”. Marlene smækker døren med Søren siddende grædende på armen.
Lisbeth vender sig rundt og ser på Eva.
Eva går direkte ind til lederen Jeanette, som hun også ses med privat. Hun fortæller om det dårlige samarbejde med Lisbeth. Jeanette beder både Eva og Lisbeth komme til et møde på hendes kontor fra morgenstunden allerede næste dag.
Der er ved at være larm på stuerne. Alle børnene er efterhånden blevet afleveret af deres forældre, og både Eva og Lisbeth sidder på Jeanettes kontor. Stemningen er trykket. Jeanette beder Eva og Lisbeth fortælle hver deres version af episoderne fra dagen før. Jeanette nikker anerkendende til deres fortællinger.
En time senere træder Eva og Lisbeth atter ind på stuen. De sender hinanden et opmuntrende smil.
Jeanette ringer til Marlene. Hun beklager situationen med Søren, men gør det samtidig klart, at sammenstødet med Eva er uacceptabelt i Fuglereden. Marlene er ked af sin voldsomme handling. Hun vil sige undskyld til Eva næste gang de ses. Efter kort tid afsluttes samtalen. ”Vi ses i eftermiddag, Marlene”.