Interview i Viborgvejens Vuggestue

Hvor længe har du været her?

"19 år. Vi er to der har været her fra starten af, lederen og mig, jeg blev souschef efter halvandet år. Jeg var med til at starte institutionen, så det er nogen dage siden efterhånden. Grunden til at jeg stadig synes at det er spændende at være her efter så lang tid er fordi der hele tiden kommer nye ting op, foreksempel det her med IDCP. Sådan har der jo i årene der er gået været noget nyt og der er gode kollegaer, der sker noget og der er gang i den, og det har selvfølgelig været med til at holde mig her"

Hvad er det bedste ved en vuggestue?

"Tjaa, det er jo samværet med børnene som er sprudlende og inspirerende. Jeg kan godt lide forældresamarbejdet også, som jeg synes er spændende og udviklende og det at det hele starter i vuggestuen, det er der det hele bliver bygget op. Vuggestuen er så fundamental og uddannelsen inden for vuggestue området er så grundlæggende for ikke bare vuggestuebørn men inden for alle arbejdsområder. Så derfor synes jeg det er et meget meget spændende område".

Hvordan forløber en almindelig dag her hos jer?

"Vi åbner halv syv og mødes på en stue, der tilbyder vi morgenmad til de børn der kommer og ca kvart i 8 så fordeler vi os rundt på de fire stuer. Vi leger, vi kan sætte noget kreatvt igang, gøre hvad vi synes der rører børnene eller hvad vi har af ideer, sætte noget igang eller følge børnenes initiativer. Klokken 9 er der mad i en samlingsstund, vi får et stykke mad bare lige for at ligge bunden hvis de ikke har fået mad hjemmefra men også for at samle alle børnene ved bordet få ro og lige få snakket om hvem der er kommet. Ofte sidder vi faktisk ved bordet og synger sange og leger eller vi fortæller en historie. Ved halv 10 tiden så er vi tre på stuen, vi har måske planlagt enten at gå en tur, gå på legepladsen, lege på stuen, om vi vil dele os op i grupper eller vi vil gå en tur allesammen. Nogengange har vi planlagt det i forvejen og nogengange ser vi hvad der rører sig idag. Så spiser vi kvart i elleve, hvorefter det er tid til at gå på badeværelset, hvor børnene får en ren ble på, får vasket hænder osv. Nogen sover udenfor og nogen sover i barnevognsrummet som er et lukket rum til formålet. Så sover de så længe som de nu sover og det er fuldstændigt individuelt. Alle er ved at være oppe klokken 2 og så spiser vi mad igen klokken to. Vi lukker klokken fem, den allersidste time samles vi på en stue igen med de sidste børn.

Hvordan arbejder I med medbestemmelse på vuggestue niveau?

"Vi tager udgangspunkt i det vi synes er spændende og givende og udviklende for børnene. Nogen gange har vi planlagt hvad vi synes kunne være rigtig godt, vi planlægger sang lege foreksempel. Det giver sprog, sang og bevægelse, det kan så udvikle sig til at et af børnene får øje på trommerne, så kan man så fortsætte i den dur. Så på den måde så inddrager vi hvad vi ser af signaler fra børnene men selvfølgelig er det os der bestemmer i den sidste ende. Om det lige er idag vi skal tromme, Nej, vi skal altså ud i det gode vejr, men det er godt at inddrage børnene og få en vekselvirkning. Men vi ved hvad børnene har godt af, det er os der er de voksne vi ved hvad udvikling de skal præsenteres for og så er det så opgaven at drage børnenes initiativ ind i det".

Hvordan arbejder i i forhold til selvstændighed?

"Det er jo også noget vi skal udvikle børnene til. At blive selvhjulpne, rent fysisk. Vores opgave er selvfølgelig at gøre dem selvhjulpne til også at kunne fungere videre i livet. Det handler også om hvornår begynder de at vise tegn på at de vil tisse på WC, altså at de begynder at blive renlige og det er meget individuelt, det kan man næsten ikke sætte en alder på. Det er selvfølgelig også noget vi snakker med forældrene om, hvordan går det derhjemme. Når vi sidder og spiser, så sidder vi ved små borde med en voksen og en tre til fire børn, med det formål at man kan nå alle. Så kan de selv foreksempel prøve at dække bord, smørre brødet eller putte noget pålæg på. Det at give dem nogen opgaver, at medindrage dem i nogen ting og lade dem efterlige voksne aktiviteter hjælper til selvstændiged. Men man behøver ikke at sætte de store foranstaltninger igang, man behøver ikke at "træne", bare man er opmærksom på hvor man skal sætte ind i legen og i dagligdagen".

Hvad er i dine øjne en sund eller god relation?

"Jeg vil vende det om og sige hvordan opnår man en god relation?. Det gør man ved at barnet er trygt. Og hvodan opnår man så den tryghed? Om en relation er god eller dårlig det er den voksnes ansvar, det er ikke barnets, det er altid den voksnes. Hvis vi oplever at vi ikke har en særlig god kontakt til et barn, at det ikke er en god relation, så skal vi ind og kigge på os selv. Det er mit ansvar hvis jeg ikke har et godt forhold. Barnet er som det er og det skal jeg så veje efter og finde ud af. Så jeg skal ind og ændre mig hvis ikke det fungere ordentligt. Netop IDCP, den tankgegang, den handler om hvordan man får en bedre relation til andre mennesker, til forældre, til kollegaer hvem man nu har et sammenspil med. Og så handler den meget om at det er den voksnes ansvar eller omsorgsgiverens ansvar, det kan være forældrene derhjemme eller os at sørge for at der er en god relation. Vi har 8 punkter som skal være opfyldt, når vi har¨nået de otte punkter så har vi ihvertfald en god grund til at der er et godt sammenspil. Det er ottte punkter som siger at når du er sammen med et barn så sørg for at det er trygt, sørg for at vise at du er glad for barnet, smil, vær imødekommende, det er utrolig vigtigt. Hvis man skal føle sig velkommene og føle sig set så skal man mødes med et smil. Se hvad det er barnet er interresseret i,vær positiv og giv støtte til det barnet kan, ikke pege fingre af det barnet ikke kan, det er også en meget grundlægende tanke. Vi skal dyrke det positive, styrke de gode og stærke sider. Vi ved godt at nogen børn har nogen svage sider men der er ingen grund til at dunke dem i hovedet med det. Når man får skabt den gode grobund for den gode relation så kommer det andet også. Har barnet ikke en god relation til sine omgivelser eller til de nære personer som er dets omsorgsgiver så sker der ikke en udvikling fordi barnet ikke er trygt, det hviler ikke i sig selv. Så det er vigtigt med den gode relation for at barnet har lyst og kan udvikle sig. En hovedpointe i IDCP tankegangen er at vi skal få omsorgsgiveren til at se barnet som et lille menneske sådan at vi lever os ind i det barn. Det er min opgave at forstå barnet, hvorfor går barnet som det gør"

Konflikter mellem børnene kan du nævne nogen eksempler på det?

Ja, dem har vi ca 500 af om dagen tror jeg. Det er store og små. Det er noget af det de også skal lære at tackle, at der er andre børn tilstede. Det er en meget stor del af vores arbejde, nogen konflikter klare de selv, er de jævnbyrrdige og kan klare det selv er det selvfølgelig godt, andre gange er vi nødt til at hjælpe og finde en løsning som kan hjælpe dem videre.

Hvordan indretter i et inspirerende børne miljø?

Vi laver en børne miljø vurdering hvor vi går ind og vurdere vores miljø set fra børnenes synspunkt, både den fysiske, er det i orden det vi har fysisk, opfylder det de krav som børnene har brug for også det psykiske og det etiske. Derfor har vi som et led i den proces gennemgået vuggestuen fuldstænding minitiøst. VI prøver at være meget bevidste om hvad vi hænger op på væggene, noget som børnene kan relatere til, de ting vi har oppe er noget vi kan bruge til noget, noget vi snakker med børnene om.

Bøger og artikler

1)
http://www.bupl.dk/pp/pp.nsf/dok/himn!OpenDocument

Artiklen medvirker til, at pædagoger søger ind i vuggestuer. Dette er utrolig vigtigt, da det er i vuggestuen at barnet for første gang møder verdenen på egen hånd. I vuggestuen bliver fundamentet - i samarbejde med den primære relation - til et godt liv lagt.

2)
http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/Indhold/6C4002C49D4F2F73C125707B0031D89D!OpenDocument

Det er vigtigt, at pædagogerne - her BUPL - får indflydelse på børn og unge politikken, således at børn/unge kan få de bedst mulige forudsætninger

Specialiseringsområder

A. Bekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25070

B. De tre specialiseringsområder fra bekendtgørelsen:
1) Børn & unge
2) Mennesker med nedsat funktionsevne
3) Mennesker med sociale problemer

C. Studieordningen
http://www2.viauc.dk/paedagog/randers/Documents/Uddannelse/studieordning%202007.pdf

D. CKF'er i tema 1 'den professionelle relation':

- Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling (PÆD)

- Pædagogens fagidentitet og kompetanceområder aktuelt, historisk og komparativt (PÆD)

- Den samfundmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens ansvarsområde
i velfærdsstaten (IIS)

- Institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer (IIS)

- Internationale konventioner og lovgivning, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger (IIS)

- Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer (DKK)

- Fortællinger, fiktions- og fakta-litteratur, billedsprog, rim og remser. (DKK)

http://stoppestedet.blogspot.com/search/label/Webquest

E. Hvad er CKF'er:
Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Den pædagogiske relation

A. Et barns udvikling er afhængig af de relationer, som barnet tilbydes. Det er gennem relationer, at barnet skaber konkrete erfaringer om sig selv, om andre og om verden. På det grundlag udvikler barnet sit private meningsunivers, sin identitet, sin evne til socialitet, og empati samt sine handlemønstre.

http://www.dcum.dk/boernemiljoe/leksikon/relationer

B. To steder hvor pædagogisk relation anvendes og diskuteres:

http://www.boernogunge.dk/internet/BoernogUnge.nsf/0/8701BB5A2D6AE894C1256C2A002A4D7B?opendocument

http://www.sfi.dk/sw7411.asp

Den pædagogiske profession

A. Den pædagogiske profession kendetegner det vi ved (teori og begreber), kan (metoder
og didaktik) og gør (viden i og om handling) - det vi er!
Handling på baggrund af viden om opdragelse, uddannelse og
undervisning.

http://www.bupl.dk/web/web033.nsf/3f019a4198afb160c12571620029f6e8/f0c1834248253fbcc12572d80032f24c/$FILE/Definition%20af%20begreber.pdf

B. To steder på nettet hvor den pædagogiske profession anvendes og diskuteres:

http://www.boernogunge.dk/internet/printudgbogu.nsf/0/859D5A31FE2D2431C125723B005F3A0E!opendocument

http://www.bupl.dk/pp/pp.nsf/dok/vnfx!opendocument

En lun forårsdag

En lun forårsdag sidst på eftermiddagen var jeg ved at lukke af på mit arbejde. Jeg skulle til at hjem. Jeg arbejdede dengang til dagligt som køkkenassistent på et plejehjem.
Jeg gik rundt i det store køkken og slukkede alt lyset og lukkede og låste alle dørene efter mig, som skulle låses, da jeg var den sidste som gik den dag. Derefter gik jeg hen ad den lange, stille og mørke gang mod daglig stuen som lå på stueetagen. Her mødte jeg en ældre beboer og en yngre dame. Den ældre dame ved navn Gerda har jeg mødt et par gange før, så jeg vidste godt hvem hun var, hun var en smule dement, altid glad og smilende, så da hun så mig smilte hun selvfølgelig til mig. Den yngre dame ved siden af Gerda kendte jeg ikke. Hun så lidt stresset ud og spurgte mig, om ikke jeg ville hjælpe Gerda med at finde hjem, for hun havde lidt småtravlt og var derfor nødt til at løbe. Det ville jeg selvfølgelig gerne, jeg havde god tid, så jeg ville gerne hjælpe hende. Den yngre dame forsvandt hurtigt ud af den elektriske dør og ned til bilen som ventede på hende.Gerda smilte til mig og så bevægede hun forsigtigt og trygt hendes arm omkring min arm og så gik turen ellers ned af den lange mørke gang. Gerda kiggede på mig imens vi gik og sagde, at hun havde svært ved at finde hjem, hun kunne simpelthen ikke huske hvor hun boede, og smilte ved hvert et ord der kom ud af hendes mund. Jeg sagde til hende at det skulle vi nok finde ud af og gav hende et smil med på vejen. Vi gik i hendes tempo, hvilket ikke virker stressende, så vi tog det stille og roligt, til vi nåede hendes afdeling da hun så pludselig kunne huske hvor det var at hun boede. Hun genkendte billederne som hang langs den lysegule væg og over hendes dør. Jeg smilte til hende og fulgte hende resten ad vejen hjem til hendes dør. Jeg kunne se at det var her hun boede ved, at hendes navn og billede var fremhævet på et skilt på døren. Hun vinkede og smilte til mig imens jeg gik ned ad den lange mørke gang, gennem dagligstuen og ud ad den elektriske dør. Jeg tog min gule cykel og cyklede hjem med et smil og en dejlig følelse derfra.

en mindeværdig relation

Det er en smuk forårsdag, og jeg møder ind på bostedet "Stjerneskudet", som er et bosted for voksne med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Jeg har arbejdet på bostedet i nogle år, og er derfor ret sikker i mit arbejde og min relation til beboerne på stedet.
Der er en dejlig duft af nybagt brød, og jeg kan høre kaffemaskinen, som snart trænger til at blive afkalket.
Jeg møder som den første Trine, som er vores nattevagt, og vi laver et overlap og snakker lidt.
Lidt efter møder mette og Lise ind, og vi sætter os, og drikker en lille kop kaffe. Vi begynder så småt at lave arbejdsfordelingen. Jeg kan se i fælleskalenderen at Lasse, som jeg har fået i fordelingen skal have hjemmedag, som betyder, at han ikke skal på "arbejde", men istedet være her hos mig og hygge.
Jeg tænker at det godt kan gå hen og blive en lang dag, men tager det hele med et smil.

Lasse er i aflastning her på bostedet, og kommer ca. hver anden eller tredje uge.
Han er midt i trediverne, og har meget nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Han er meget selvskadende, og han er svær at tilfredstille både omsorgsmæssigt og i forskellige slags aktiviteter. Han ligner et lille fosterbarn, meget lille og meget krumrygget. Han er meget indelukket, og man har svært ved at få øjenkontakt med ham.
Han vil helst ligge i sin sækkestol med et tæppe over hovedet, for så føler han sig mest tryg.
Det gør meget ondt, at se denne lille fyr være så hård ved sig selv.
Tit kradser han sig selv til blods, og har mange sår og rifter i hovedet.
Man bruger dagligt magtanvendelse på ham, da man vil undgå at han skader sig selv.
Man kan mange gange have følelsen af, ikke at være god nok eller bare følelesen af, ikke at kunne gøre ham tilfreds. Han skriger, og græder det meste af tiden, hvis ikke han ligger enten i hans sækkestol eller seng.
Men da man syntes han skal opleve andet end det, fiser man tit rundt fra det ene til det andet sted, for at gøre ham tilfreds, men ikke så tit hjælper det.

Nu er alle beboerne kommet afsted på "arbejde", og der er nu tid til at skulle "hygge" med Lasse.
Jeg sætter lidt afslappende musik på i stuen, og giver ham lidt morgenmad. Han kan tit være svær at spise med, da han pludselig kan blive meget sur og selvskadende, og så er der ikke så meget at gøre, men utrolig nok er han meget rolig, og han er meget sulten og virker til at være godt tilpas. Jeg beslutter mig derefter for at lægge ham ned i sækkestolen, så han kan nyde stilheden i huset. Og det gør han i fuldedrag. Han kommer med de der små grynte lyde, som får et hvert menneske til at smile. Der er i det hele taget en rigtig god og harmonisk stemning.
I mens kan jeg lige nå nogle af de praktiske. Lidt senere tænker jeg, at nu vil bruge min tid på at hygge med Lasse, og jeg ligger mig forsigtigt ned hos ham i sækkestolen, og prøver at få en positiv og nær relation med ham. Jeg aer ham lidt på ryggen og synger nogle forskellige børnesange. Han virker til at nyde det. Jeg vil virkelig vise min omsorg, og se om jeg ikke nok kan skabe, en rigtig nær kontakt med ham.
Men jeg har dog stadig i baghovedet, at det nok ikke vil vare længe, før han bliver meget utilfreds over situationen. Men tværtimod og utrolig nok, tager Lasse meget i mod min omsorg, og udstråler megen glæde.
Jeg får ham til at være tryg, og han nyder øjeblikket.
Han griner på hans meget specielle måde, og jeg prøver at efteligne hans mange forskellige lyde. Det syntes han er meget fascinerende, og man kan se han lytter til mig. Lidt efter kommer han igen op i sin kørestol, da det er ved at være frokosttid. Jeg får ham godt ned i kørestolen, og derefter kigger Lasse på mig, og kommer med det mest fantastiske grin. Vi udveksler en meget tæt øjenkontakt, og har følelsen af at tiden står stille. Pludselig løfter han sine små tynde arme, og rækker ud efter mig. Han vil give mig et knus, og jeg tager glædeligt imod det. Jeg svæver derefter på en stor lyserød sky, og er så lykkelig over endelig at kunne gøre noget godt for denne lille fyr. Det er en dejlig følelse af at være god nok. Det er virkelig et stort skulderklap, som jeg har ledt længe efter at få, og det er så dejligt at få lidt igen, og vide at han nu for en gang skyld tager imod min omsorg. Jeg går herfra, og er fyldt med selvtillid. Jeg nyder oplevelsen af en tæt relation, jeg nok aldrig vil glemme!

En sommerdag

Det er en lun og smuk sommermorgen. Jeg møder, som så ofte om lørdagen, på bostedet Skovfjord – et bosted for voksne med nedsat psykisk og fysik funktionsevne. Jeg har efterhånden arbejdet på Skovfjord nogle år, og føler mig sikker i mine relationer til og arbejdet med beboerne.
Denne morgen møder jeg ind med en kvindelig – mere erfaren – kollega. Der er ikke mange beboere hjemme, og vi beslutter os hurtigt for at pakke bussen og køre en tur ud i det solskinsbelagte Danmark.
Beboerne er glade ved tanken om, at vi skal på tur. Især én kvindelig beboer, Lone, udviser stor entusiasme og begejstring. Lone er midt i trediverne. Hun er en stærk kvinde, med et stærkt temperament. Hun har ikke et fuldt udviklet sprog, men udtrykker ønsker og behov – eller mangle på sammen – ved hjælp af enkelte ord og lyde. Jeg har mange gange været på tur alene med Lone, og har kun oplevet det, som værende meget positivt.
Turen går til et skønt naturområde med både skov og strand. Mange andre end os nyder det gode vejr, og det vrimler med sommerklædte mennesker. Det lykkes os at finde en ledig bænk, og vi dækker op til frokost, hvor vi i hyggelige omgivelser kan nyde vores medbragte mad.
I mellemtiden har Lone dog fået øje på en nærliggende grill- og isbar. Lone er meget madglad, og er særlig glad for mad tilberedt i friture. Madpakken har derfor mistet hendes interesse, og hun skubber den bestemt fra sig. Hun får af vide, at det enten er madpakken eller ingenting. Vi er fastholdne i denne besked, da hun gentagende signalerer, at hun vil have grillmad. Hun bliver gal og rejser sig hidsigt fra bordet. Hun raser, og begynder at gå frem og tilbage langs vandet. Vi lader hende gå for sig selv, og efter lidt tid skifter humøret, og hun vender tilbage til os andre.
Da vi har fået dyppet tæerne i vandet, synes vi, det er passende at slutte den hyggelige tur af med is. Vi kører hen til grill- og isbaren. Her er der endnu flere mennesker, og det vrimler med biler, der kører ind og ud af parkeringspladsen. Beboerne får en is, men halvt inde i isen kaster Lone sin is fra sig, og tramper ind i isbaren, hvor hun begynder at skubbe voldsomt til stole og borde. Min kollega farer efter hende, og det lykkes hende at aflede Lone med en brochure og få hende guidet hende med ud.
Det er nu tid til at tage hjem. Vi får pakket sammen, og går over mod bussen. Men Lone vil ikke med bussen. I stedet begynder hun at rykke voldsomt i håndtaget på en parkeret bil. Da hun får besked på at stoppe, bliver hun rasende og sætter i løb hen imod kørende biler. Min kollega løber efter hende, og må med magt fastholde hende. Lone smider sig råbende og skrigende ned på vejen, imens hun slå og sparker i frustration. Det ser voldsomt ud, og de mange omkringværende mennesker ser forskrækket på. Imens min kollega holder Lone, løber jeg tilbage til bussen for at hente noget, der kan aflede Lone. Imellem tiden begynder det at regne. Som skyr på en klar himmel, vender Lones humør, og hun rejser sig glad og smilende fra jorden. Hun tager mig i hånden, og vi følges stille og roligt tilbage til bussen i højt humør.