En lun forårsdag sidst på eftermiddagen var jeg ved at lukke af på mit arbejde. Jeg skulle til at hjem. Jeg arbejdede dengang til dagligt som køkkenassistent på et plejehjem.
Jeg gik rundt i det store køkken og slukkede alt lyset og lukkede og låste alle dørene efter mig, som skulle låses, da jeg var den sidste som gik den dag. Derefter gik jeg hen ad den lange, stille og mørke gang mod daglig stuen som lå på stueetagen. Her mødte jeg en ældre beboer og en yngre dame. Den ældre dame ved navn Gerda har jeg mødt et par gange før, så jeg vidste godt hvem hun var, hun var en smule dement, altid glad og smilende, så da hun så mig smilte hun selvfølgelig til mig. Den yngre dame ved siden af Gerda kendte jeg ikke. Hun så lidt stresset ud og spurgte mig, om ikke jeg ville hjælpe Gerda med at finde hjem, for hun havde lidt småtravlt og var derfor nødt til at løbe. Det ville jeg selvfølgelig gerne, jeg havde god tid, så jeg ville gerne hjælpe hende. Den yngre dame forsvandt hurtigt ud af den elektriske dør og ned til bilen som ventede på hende.Gerda smilte til mig og så bevægede hun forsigtigt og trygt hendes arm omkring min arm og så gik turen ellers ned af den lange mørke gang. Gerda kiggede på mig imens vi gik og sagde, at hun havde svært ved at finde hjem, hun kunne simpelthen ikke huske hvor hun boede, og smilte ved hvert et ord der kom ud af hendes mund. Jeg sagde til hende at det skulle vi nok finde ud af og gav hende et smil med på vejen. Vi gik i hendes tempo, hvilket ikke virker stressende, så vi tog det stille og roligt, til vi nåede hendes afdeling da hun så pludselig kunne huske hvor det var at hun boede. Hun genkendte billederne som hang langs den lysegule væg og over hendes dør. Jeg smilte til hende og fulgte hende resten ad vejen hjem til hendes dør. Jeg kunne se at det var her hun boede ved, at hendes navn og billede var fremhævet på et skilt på døren. Hun vinkede og smilte til mig imens jeg gik ned ad den lange mørke gang, gennem dagligstuen og ud ad den elektriske dør. Jeg tog min gule cykel og cyklede hjem med et smil og en dejlig følelse derfra.
onsdag den 18. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar