Interview i Viborgvejens Vuggestue

Hvor længe har du været her?

"19 år. Vi er to der har været her fra starten af, lederen og mig, jeg blev souschef efter halvandet år. Jeg var med til at starte institutionen, så det er nogen dage siden efterhånden. Grunden til at jeg stadig synes at det er spændende at være her efter så lang tid er fordi der hele tiden kommer nye ting op, foreksempel det her med IDCP. Sådan har der jo i årene der er gået været noget nyt og der er gode kollegaer, der sker noget og der er gang i den, og det har selvfølgelig været med til at holde mig her"

Hvad er det bedste ved en vuggestue?

"Tjaa, det er jo samværet med børnene som er sprudlende og inspirerende. Jeg kan godt lide forældresamarbejdet også, som jeg synes er spændende og udviklende og det at det hele starter i vuggestuen, det er der det hele bliver bygget op. Vuggestuen er så fundamental og uddannelsen inden for vuggestue området er så grundlæggende for ikke bare vuggestuebørn men inden for alle arbejdsområder. Så derfor synes jeg det er et meget meget spændende område".

Hvordan forløber en almindelig dag her hos jer?

"Vi åbner halv syv og mødes på en stue, der tilbyder vi morgenmad til de børn der kommer og ca kvart i 8 så fordeler vi os rundt på de fire stuer. Vi leger, vi kan sætte noget kreatvt igang, gøre hvad vi synes der rører børnene eller hvad vi har af ideer, sætte noget igang eller følge børnenes initiativer. Klokken 9 er der mad i en samlingsstund, vi får et stykke mad bare lige for at ligge bunden hvis de ikke har fået mad hjemmefra men også for at samle alle børnene ved bordet få ro og lige få snakket om hvem der er kommet. Ofte sidder vi faktisk ved bordet og synger sange og leger eller vi fortæller en historie. Ved halv 10 tiden så er vi tre på stuen, vi har måske planlagt enten at gå en tur, gå på legepladsen, lege på stuen, om vi vil dele os op i grupper eller vi vil gå en tur allesammen. Nogengange har vi planlagt det i forvejen og nogengange ser vi hvad der rører sig idag. Så spiser vi kvart i elleve, hvorefter det er tid til at gå på badeværelset, hvor børnene får en ren ble på, får vasket hænder osv. Nogen sover udenfor og nogen sover i barnevognsrummet som er et lukket rum til formålet. Så sover de så længe som de nu sover og det er fuldstændigt individuelt. Alle er ved at være oppe klokken 2 og så spiser vi mad igen klokken to. Vi lukker klokken fem, den allersidste time samles vi på en stue igen med de sidste børn.

Hvordan arbejder I med medbestemmelse på vuggestue niveau?

"Vi tager udgangspunkt i det vi synes er spændende og givende og udviklende for børnene. Nogen gange har vi planlagt hvad vi synes kunne være rigtig godt, vi planlægger sang lege foreksempel. Det giver sprog, sang og bevægelse, det kan så udvikle sig til at et af børnene får øje på trommerne, så kan man så fortsætte i den dur. Så på den måde så inddrager vi hvad vi ser af signaler fra børnene men selvfølgelig er det os der bestemmer i den sidste ende. Om det lige er idag vi skal tromme, Nej, vi skal altså ud i det gode vejr, men det er godt at inddrage børnene og få en vekselvirkning. Men vi ved hvad børnene har godt af, det er os der er de voksne vi ved hvad udvikling de skal præsenteres for og så er det så opgaven at drage børnenes initiativ ind i det".

Hvordan arbejder i i forhold til selvstændighed?

"Det er jo også noget vi skal udvikle børnene til. At blive selvhjulpne, rent fysisk. Vores opgave er selvfølgelig at gøre dem selvhjulpne til også at kunne fungere videre i livet. Det handler også om hvornår begynder de at vise tegn på at de vil tisse på WC, altså at de begynder at blive renlige og det er meget individuelt, det kan man næsten ikke sætte en alder på. Det er selvfølgelig også noget vi snakker med forældrene om, hvordan går det derhjemme. Når vi sidder og spiser, så sidder vi ved små borde med en voksen og en tre til fire børn, med det formål at man kan nå alle. Så kan de selv foreksempel prøve at dække bord, smørre brødet eller putte noget pålæg på. Det at give dem nogen opgaver, at medindrage dem i nogen ting og lade dem efterlige voksne aktiviteter hjælper til selvstændiged. Men man behøver ikke at sætte de store foranstaltninger igang, man behøver ikke at "træne", bare man er opmærksom på hvor man skal sætte ind i legen og i dagligdagen".

Hvad er i dine øjne en sund eller god relation?

"Jeg vil vende det om og sige hvordan opnår man en god relation?. Det gør man ved at barnet er trygt. Og hvodan opnår man så den tryghed? Om en relation er god eller dårlig det er den voksnes ansvar, det er ikke barnets, det er altid den voksnes. Hvis vi oplever at vi ikke har en særlig god kontakt til et barn, at det ikke er en god relation, så skal vi ind og kigge på os selv. Det er mit ansvar hvis jeg ikke har et godt forhold. Barnet er som det er og det skal jeg så veje efter og finde ud af. Så jeg skal ind og ændre mig hvis ikke det fungere ordentligt. Netop IDCP, den tankgegang, den handler om hvordan man får en bedre relation til andre mennesker, til forældre, til kollegaer hvem man nu har et sammenspil med. Og så handler den meget om at det er den voksnes ansvar eller omsorgsgiverens ansvar, det kan være forældrene derhjemme eller os at sørge for at der er en god relation. Vi har 8 punkter som skal være opfyldt, når vi har¨nået de otte punkter så har vi ihvertfald en god grund til at der er et godt sammenspil. Det er ottte punkter som siger at når du er sammen med et barn så sørg for at det er trygt, sørg for at vise at du er glad for barnet, smil, vær imødekommende, det er utrolig vigtigt. Hvis man skal føle sig velkommene og føle sig set så skal man mødes med et smil. Se hvad det er barnet er interresseret i,vær positiv og giv støtte til det barnet kan, ikke pege fingre af det barnet ikke kan, det er også en meget grundlægende tanke. Vi skal dyrke det positive, styrke de gode og stærke sider. Vi ved godt at nogen børn har nogen svage sider men der er ingen grund til at dunke dem i hovedet med det. Når man får skabt den gode grobund for den gode relation så kommer det andet også. Har barnet ikke en god relation til sine omgivelser eller til de nære personer som er dets omsorgsgiver så sker der ikke en udvikling fordi barnet ikke er trygt, det hviler ikke i sig selv. Så det er vigtigt med den gode relation for at barnet har lyst og kan udvikle sig. En hovedpointe i IDCP tankegangen er at vi skal få omsorgsgiveren til at se barnet som et lille menneske sådan at vi lever os ind i det barn. Det er min opgave at forstå barnet, hvorfor går barnet som det gør"

Konflikter mellem børnene kan du nævne nogen eksempler på det?

Ja, dem har vi ca 500 af om dagen tror jeg. Det er store og små. Det er noget af det de også skal lære at tackle, at der er andre børn tilstede. Det er en meget stor del af vores arbejde, nogen konflikter klare de selv, er de jævnbyrrdige og kan klare det selv er det selvfølgelig godt, andre gange er vi nødt til at hjælpe og finde en løsning som kan hjælpe dem videre.

Hvordan indretter i et inspirerende børne miljø?

Vi laver en børne miljø vurdering hvor vi går ind og vurdere vores miljø set fra børnenes synspunkt, både den fysiske, er det i orden det vi har fysisk, opfylder det de krav som børnene har brug for også det psykiske og det etiske. Derfor har vi som et led i den proces gennemgået vuggestuen fuldstænding minitiøst. VI prøver at være meget bevidste om hvad vi hænger op på væggene, noget som børnene kan relatere til, de ting vi har oppe er noget vi kan bruge til noget, noget vi snakker med børnene om.